Til anden runde af divisionsturneringen, stillede HSF atter med 3 hold. Mixholdet, bestod i dag af Louis i squat, Tobias Bertram i bænkpres og Marc Larsson i dødløft. Louis havde lidt med baglåret, men lavede alligevel 3 hæderlige løft, der dog var lidt under vanlig standard, men det var lovligt undskyldt. Da Louis var færdig havde han trods alt fået 185kg godkendt. Tobias tog sig af bænkpressen, og så ud til at være i topform inden DM Raw om 8 dage. De blev til 3 godkendte løft, hvoraf sidsten på 127,5kg kun er 0,5kg fra dansk subjunior rekord. Mon ikke den bliver prøvet af om 8 dage? Så var det Marcs tur til at vise sin dødløft frem, og det blev gjort med manér. Det blev til 3 godkendte løft, hvoraf de 270kg var det tungeste. Tilmed var kropsvægten lav, så det endte faktisk med han slog RAW holdets dødløfter på point.
På RAW holdet indfandt sig Jiyan Mandrup i squat, Nicolas Skaarup i bænkpres, og Simon Dejgaard i dødløft. Jiyan havde set lidt træt ud i kroppen op til, men det viste sig at gå ganske fornuftigt. Jiyan lagde ud på 200, som blev løftet og godkendt. Derefter blev det til 210 som fik samme behandling. På tredjeløftet blev der sat 220kg på, som blev forsøgt rystet op, men desværre blev den lige lidt for tung. I bænkpres kørte Nikolas en god solid serie hjem med 180-190-195kg. Alle 3 forsøg blev godkendt, og løftet pænt og nydeligt, som Nikolas har for vane.
Simon skulle dødløfte, og lemmedaskeren fra Generalen i Frederiksværk startede som sædvanligt noget dovent ud på 230kg. Efter åbneren blev øget til 250 og senere til 260. Det hele blev godkendt med overskud.
Udstyrsholdet bestod i dag af Daniel Heinrichsen i squat, Sune Bak i bænkpres og Mathias Nielsen i dødløft. Daniel var i hopla, og leverede på dagen en solid præstation. Der blev åbnet på 220, som var en form sag. Det samme gjorde sig gældende for 235, hvorfor der blev øget til 250kg – 10kgs PR. Den blev løftet, men helt oppe i toppen får Daniel desværre overbalance, og spotterne må træde til. Dagens tungeste squat, og det af en mand på 74,4kg og junior. Sune Bak skulle gi’ den med en smule bænkpres, og han havde fået trænet idt mere end op til sidste ligarunde. Det gik da også vældigt fornuftigt idet alle 3 løft blev flot godkendt. Det blev til serien 235-245-255. Dagens tungeste bænkpres. Mathias gjorde Sune nummeret efter og leverede 3 godkendte løft. Det blev til PR i dødløft, i det det tungeste var 270kg. Det var også dagens tungeste dødløft delt med Marc Larsson, også fra HSF. Værd at nævne er at Simon Dejgaard lavede det tredje tungeste dødløft
Hurra hvor det gik. HURRAAAAAAA!!!!!
– en førstehåndsberetning af jacob Prehn