Reportage fra VM Masters 2014

VM Masters 2014

Opvarmningen forløb planmæssigt og åbningsvægten på 275 kg blev et ”føle” løft, som dog blev ekspederet nemt og godkendt med 3 hvide lamper. Der var planlagt at skrabe lidt mere til total kampen, hvis alt forløb ok, så 295 kg blev meldt ind som næste vægt. Knæbindene blev dernæst strammet en ekstra runde så de ikke blot fungerede som knævarmere og løftet blev ekspederet i et mere jævnt flow og igen godkendt med alle 3 dommerstemmer. Det var nu planen at stoppe og ikke tage flere chancer med benet, men Marc meldte alligevel et 3. pladsforsøg på 307,5 kg ind, og så kunne jeg jo ”tænke over det”. Det gjorde jeg så, i lang tid og kom endelig frem til at jeg tog chancen. Sahlgren havde jo forsikret mig om at en fiber kun kunne sprænges en gang og at det bare var inde i hovedet ”det hele”. Marc strammede knæbindene endnu en runde og bemærkede at nu manglede der bare en runde mere før de var lige så stramme som til træning. Vægten blev løftet til godkendt af alle dommere. Det passede med at de 307,5 kg rakte til 3 pladsen i squat, og der var nu god mulighed for at være med i kampen om totalen.

I bænkpres blev der åbnet på 242,5 kg, som blev løftet til godkendt. En canadier var væsentlig stærkere end på nomineringslisten og havde fået 250 godkendt som åbner. For at være med i kampen om disciplin guldet, blev 252,5 kg bestilt. Vægten blev løftet, men højre fod skred en smule fremad og jeg fik løftet bagdelen i samme forbindelse. Løftet blev derfor underkendt 1-2. Da canadieren havde fået underkendt sit andetløft på 260, så var 252,5 kg stadigvæk den rigtige vægt at gå ind på, og vægten blev løftet tungt, men sikkert til 3 godkendte dommerstemmer. Det var nu spændende om vægten skulle række til disciplingulv, men desværre løftede canadieren de 260 kg i fin stil og fik den godkendt.

I dødløft skulle det lidt ømme højreben lige varmes om igen. Da skaden godt kan mærkes i dødløft, er der mere tendens til en stivbenet dødløft stil. Men opvarmningen gik ok, så vi holdt fast i åbneren på 285 kg, som blev løftet sikkert og godkendt. Tre andre løftere havde åbnet på 295 kg, så vi beslutte at ligge os foran med et forsøg på 297,5 kg, som ligeledes blev løftet sikkert. Der var nu gået en del taktik i indmeldingerne, men et løft på 312,5 kg lignede en mulig førsteplads, så det var den vægt som blev meldt ind. Desværre blev det sidste løft vendt for langt fra kroppen i venstre side, og kom ud at hænge og det rakte hverken grebet eller kræfterne til på denne dag, så desværre. De  297,5 kg rakte dog til en tredjeplads og den beskedne total på 857,5 kg rakte til en sikker guldmedalje i 105 kg klassen, med 32,5 kg margin ned til canadieren på andenpladsen.

Alt i alt har det været et meget succesfuldt år. Nu venter der en restitutionsperiode for både springerknæ og fibersprængninger.

– En beretning direkte fra frontlinjen af Sune Bak

Lidt billeder fra dagen

 

SuneVMMAsters2014Squat

Sune dykker og håber på hans skade ikke bryder op igen

 

 

 

 

 

 

 

Sune vandt i totalen, Canadieren vandt i dobbelthage

Sune vandt i totalen, Canadieren vandt i dobbelthage

Skriv et svar