Potræt af Mikkel Skotte Sølvkjær

Mikkel squatter i HSF

Mikkel squatter i HSF

Mikkel Skotte Sølvkjær

Jeg er født i 1987, og jeg er lærerstuderende på Frederiksberg Seminar.

Hvorfor dyrker jeg styrkeløft? Jeg er nok mest fascineret af dedikationen til gentagelsen af noget. Det fascinerer mig vildt meget at gentage noget til man virkelig bliver god til det. Og så selvfølgelig styrken, det at et menneske er i stand til at flytte så mange kilo.

Jeg har ikke været i gang så længe, men jeg har været i et fitness center og trænet lidt. Og så har jeg også trænet på mit studie hvor der er et lille lokale. Men det gik op for mig, at det kunne være sjovt at finde ud af hvor meget man kunne få på stangen, mere end at blive træt og om hele tiden og gå op i hvordan man ser ud. Der er f.eks. meget fokus på det æstetiske i Bodybuilding, hvor der æstetiske i styrkeløft er løftet. Om det er godt udført. Og så er der fællesskabet om styrkeløft. Det at vi alle sammen på trods af niveauforskelle kan sætte sig ind i at flytte noget meget tungt. Vi kender alle smerten og kampen ligegyldigt hvilket niveau vi er på.

Jeg har ikke været i gamet så længe og har endnu ikke løftet til stævne. Men jeg har lige sat PR i squat på 122,5 kg og jeg ved der er til mere fordi det var meget nemt. I bænk løftede jeg singler på 110 kg i sidste uge og de var også nemme så der er måske til 120 kg. I dødløften er der nok til 170 – 175 kg.

De sportslige ambitioner er jeg først ved at finde, men i første omgang handler det om at slå sig selv, fordi det er der noget spændende psykologisk i. Men jeg begynder at stille op til stævner med det samme jeg får min licens, bare for at prøve det.

 

Skriv et svar