Så blev det undertegnets til at løfte igen. Jeg var lidt nervøs omkring indvejningen da jeg ikke havde spist så meget som jeg plejer i ugen op til stævnet. Jeg havde lokket Marc med til at hjælpe. Vi var fremme præcis klokken 9, hvor indvejningen startede. Jeg vejede ind på sølle 89.5kg, som dog var 1kg mere end hvad jeg vejede til SM. Træningen op imod stævnet havde gået fint, bortset fra at jeg ikke havde været helt under godkendt dybde i squatten.
Opvarmningen til squatten gik som den skulle, og jeg åbnede på 235kg som var et grænseløft men blev dog godkendt. Vi bestilte 245kg i andet forsøg, hvor jeg desværre fik cuttet den af, selvom løftet var med fint overskud, her var Marc ikke i tvivl om at jeg kunne squatte 255kg, men vi valgte at blive på de 245kg som blev løftet og godkendt i tredje, det var desuden dansk rekord og stævne-PR med 10kg.
Nu var det så tid til bænkpres, hvor en alternativ opvarmningsmetode blev brugt. Sidste løft i opvarmningen tog jeg 130kg ned til brystet, hvor Marc hjalp til på vej op. Jeg fik en god åbner på 130kg, som blev løftet fint og godkendt. Vi bestilte 135kg på stangen i andet forsøg, hvor jeg fik mødt den dårligt, som medførte at jeg fik en dårlig pressebane og den blev ikke løftet. Samme vægt blev meldt i tredje forsøg, hvor jeg formoder at ramme den okay, og egentlig får løftet fra brystet og grinder lidt med den i toppen, hvor jeg desværre ikke havde topstyrken til at locke den. De 130kg var dog 10kg stævne-PR.
Sidst men ikke mindst, var det tid til dødløften. Opvarmningen gik som den skulle, jeg synes dog at dragten kom lidt hurtigere på end den plejede, og sad derfor også lidt løsere. Jeg åbnede på 235kg, som blev løftet overraskende nemt. Der blev herefter øget til 247,5kg som også blev løftet i godkendt og overbevisende stil. Nu stod jeg mellem to muligheder, at gå efter rekorden på 260 eller øge til 255kg. 255kg blev det endelige valg, som jeg fik trukket overbevisende også, dog fik jeg lidt overbalance inden lockout, der medførte at jeg desværre fik en nedadgående bevægelse og underkendt løftet 2-1, dog stadig løftet, som er 5kg over mit bedste dødløft der endda var til en ligarunde og ikke trekamp, Marc var i den overbevisning at jeg sagtens kunne løfte 260kg, hvilket jeg også selv var sikker på at jeg kunne.
Jeg endte med en total på 622,5kg (398,525 point) som var 42,5kg PR. Desuden vandt jeg min vægtklasse og blev bedste sub-junior på point. HSF blev desuden bedste klub i sub-junior aldersklassen. På trods af at jeg smed et par løft væk(især dødløften), er jeg dog meget tilfreds med stævnet, så det tegner godt imod de nordiske mesterskaber i Finland næste måned som jeg er udtaget til.
Beretning og kg løftet af Mathias Nielsen.