Årets EM for Master løftere blev som så mange gange før, afholdt i velkendte og trygge rammer i Plzen Tjekkiet. HSF var repræsenteret ved undertegnede, Sune Bak, som for andet år løftede i -105 kilos klassen.
Efteråret og vinteren havde været præget af rehabiliteringstræning for et springerknæ, men alligevel havde der været vist gode takter under opkøringen til stævnet og det skulle blive spændende at få at se, hvor meget der egentlig var til i squatten og dødløften.
På nomineringslisten så det fornuftigt ud. Der havde været stort frafald af de stærkeste konkurrenter, og at genvinde en guldmedalje i klassen, lignede nu en formsag, hvis blot der kunne løftes sikkert og skrabe en fornuftig total sammen.
Indvejningen forløb næsten lidt for nemt. Jeg var allerede i vægt om eftermiddagen dagen før da vi ankom, så der blev hældt indenbords i store mængder for at undgå en pinlig let indvejning. Dagen efter blev der vejet sikkert ind på 104,5 kg.
I squat blev der åbnet sikkert på 300 kg, godkendt med alle 3 dommerstemmer. Der blev skævet til løfteren fra Tjekkiet, hvor vi skulle være sikre på at holde os foran, og 315 kg blev valgt til andet løftet, som ligeledes blev ekspederet i sikker stil og godkendt. Tjekken var lettere og meldte 315 kg ind som sidste forsøg. Jørgen foreslog 317,5 kg for at sikre disciplinmedaljen, men jeg bad om 320 kg, for i det mindste at komme en smule op i vægt. Tjekken bommede det sidste løft, og jeg fik løftet de 320 kg, med 3 godkendte dommerstemmer. Der havde nok været til lidt mere i disciplinen, men når der går taktik i vægtvalgene, så udebliver de helt tunge forsøg desværre.
I bænkpres lignede det på papiret et walkover, hvor jeg kunne løfte helt frit. Sådan skulle det imidlertid ikke gå. I træningsoptakten havde jeg haft nogle gode løfteserier i en super-katana som er et nummer større end sædvanligt, og denne var valgt til stævnetrøje, for at prøve noget nyt. Den marginalt lettere kropsvægt på stævnedagen gjorde dog en afgørende forskel, og opvarmningen føltes da heller ikke helt overskudsagtig. Åbningsløftet på 242,5 kg kom ganske nemt ned, og dette i kombination med en dårlig løftebane, betød at jeg bommede åbningsløftet. Jeg havde taget den ”gamle” trøje med, og der blev taget en hurtig beslutning om at skifte trøjen i en rasende hast. Af med den gamle, på med den nye og et hurtig løft på 200 kg til et 2’’ klods, og så var jeg (formentlig) klar. Som altid er det nervepirrende at skifte trøje undervejs og det er også snart 8 år siden, at jeg har gjort dette i en konkurrencesituation. Anden løftet blev ekspederet i sikker stil og godkendt med 3 dommerstemmer. Som sidste vægt blev 255 kg valgt, som ville være en ny Master 1 rekord. Trøjen blev justeret, men desværre gav jeg lidt efter i nedtagningen, fik en dårlig presbane og bommede løftet. Lidt ærgerligt, da dette var chancen for at sikre en hæderlig total.
I dødløft blev der åbnet på 290 kg, som var det tungeste som træningen havde budt på. Løftet blev ekspederet og godkendt med 3 godkendte stemmer. Jeg kunne dog mærke at grebet allerede her var udfordret. I andet løftet blev 305 kg meldt ind, og her var det lige til grænsen af hvad jeg kunne holde, men jeg får dog alligevel vægten op og holdt længe nok til downsignalet. Løftet blev dog efterfølgende underkendt 2-1, med begrundende årsag, at jeg hang lidt med venstre skulder. Jørgen klagede til juryen, som blev vækket af deres søvn ovre i hjørnet. Da de hverken talte engelsk eller havde tænkt sig at gøre noget, så fik vi ikke noget ud af det, og måtte ind på vægten igen. Der var dog udsolgt og jeg tabte vægten på vej op. Lidt uheldigt for totalen, som igen fik et hug nedad, men stadigvæk nok til at vinde disciplinguld.
Alt i alt 3 disciplin guldmedaljer og guld i totalen. Totalen kom op på beskedne 852,5 kg, som var hele 35 kg under totalen sidste år. Det blev til 510 wilkspoint, hvilket rakte til en 7. plads på tværs af vægt klasserne. Skulle man gøre sig gældende i år, så skulle der løftes 544 wilkspoint for en 3. plads, hvilket ville være det højeste i Danmark nogensinde.
En umiddelbar vurdering er, at styrken måske ville række til 875-880 kg på totalen på nuværende tidspunkt, hvis jeg da ellers ikke havde smidt kilo væk, ved at satse for meget. Heldigvis var det ikke afgørende og forhåbentlig kan der skrabes lidt bedre, til årets VM i efteråret.
