DM Raw dag 2 – læskerne kommer

På anden dagen til DM Raw, havde HSF et par bamser med i 120kgs klassen. De var helt alene i klassen, så de skulle blot blive enige om hvordan medaljerne skulle fordeles. De to løftere der skulle enes om sagen var Dennis Persson og Christian Windfeld.  Dennis var forhåndsfavorit, da han har lidt flere stævner under bæltet end Christian.

Bamserne tog det begge lidt for roligt under opvarmningnen, hvilket gav lidt stress, da vi nu skulle sørge for de nåede det til tiden. Det gik, og Christian kom ind til sit førsteforsøg på 160kg, som blev ekspederet i rigtig fin stil. Den samme tur fik 170, og stadig med rigtigt fint overskud. Det virkede logisk med 180, men desværre fik Christian ikke ramt på den i denne omgang. De 170 var en lille stævne PR for Christian.

Dennis lagde fra land med 185kg, som også var nem og med flot overskud. Så skulle der forsøges personlig rekord ved et forsøg på 205. Den gik fint, og der var tilmed overskud til også at nappe 210kg i tredjeforsøget. Flot fremgang af Dennis.

 

Så skulle der pattes, og igen lagde Christian ud. Udlægget lød på 115, hvorefter Christian gik på 120kg. Det var igen en lille PR for Christian. Der blev forsøgt på 122,5, men den virkede lidt for tung.

Dennis startede igen solidt ud med 140kg, og kørte en god serie hjem igen, med 145 og 150kg. De 150 var en PR for Dennis.

Til sidste disciplin dødløft, startede Christian på 200. De blev løftet nemt og flot, så 215kg blev hældt på, og den fik samme tur. Den var dog noget tungere. Christian sprang sit tredjeforsøg over.

Dennis fyrede en serie af på 215 i åbneren, og så 230. Til sidst blev 240kg prøvet, men det viste sig at være  lidt rigeligt.

 

Det hele betød at Dennis blev dansk mester i 120kgs klassen med 590kg i totalen, og Christian fulgte trop som nummer 2, med 505kg i totalen. Begge lavede flotte PRs i totalen og var fint tilfredse med deres stævne

 

en førstehånds beretning af Jacob Prehn

Skriv et svar