Guld til Mathias ved nordiske mesteskaber for subjuniorer

 Så blev det undertegnedes tur til at løfte igen, kun en måned senere efter DM Sub-Junior. Opkøringen mod stævnet havde egentlig gået fint, til trods af lidt sygdom ugen før. Rejsen til Finland gik som den skulle, og vi var fremme om fredagen i Finland klokken 16:30. Vores hotel lå 2km fra lufthavnen, dog lå selve stævnestedet 40min i bus fra hotellet, men busser var sat til at køre frem og tilbage én time før hver indvejning. Jeg skulle vejes ind klokken 10-11:30, som så blev rykket til klokken 11-12:30 med start klokken 13 istedet. Vi ankom et kvarter før indvejningen startede, og jeg vejede ind på 91.0kg, som var 1.5kg mere end DM Sub-Junior. Opvarmningen i alle tre discipliner gik super godt, mine sidste opvarmningsløft var 10kg(dog 5kg i bænken) fra startvægten, som fungerede ganske udmærket.

I squatten åbnede jeg på 240kg, der blev løftet let og godkendt 2-1. Der blev hermed øget til 250kg, som blev løftet let igen, og godkendt 3-0. 257,5kg blev bestilt i tredje forsøg, som blev løftet og godkendt 3-0, og det passede vidst med hvad der var til på dagen. Det var desuden en forbedring af min danske rekord med 12,5kg, og ligeledes PR med 12,5kg.
I bænken åbnede jeg lidt mere sikkert end til DM Sub-Junior, på 125kg. Den blev løftet fint og godkendt 2-1. Jeg fik for engang skyld mødt den bedre end jeg plejer, nok fordi jeg ikke justerede så meget på kraven. Der bliver bestilt 130kg i andet forsøg, som jeg løfter fint, dog bliver den presset lidt før signalet, så den desværre blev underkendt. 130kg blev bestilt i tredje forsøg, som blev løftet fint og godkendt 3-0.
I dødløften åbnede jeg let og godkendt 3-0 på 240kg. 252.5kg blev bestilt i andet forsøg, som var 2.5kg PR og blev ligeledes løftet fint og godkendt 3-0. Nu stod valget så mellem 260 og 262,5, da førstenævnte ville udløse dansk total rekord i -93kg klassen, og 262,5 ville udløse total rekord og dansk dødløft rekord i -93kg klassen. Vi valgte 260kg, da totalen var det vigtigste, og jeg har stadig trods alt, hele 2015 og 2016 tilbage om sub-junior. De 260kg blev løftet og godkendt 3-0, om der var til 262,5 er selvfølgelig svært at sige, jeg vurderede der var, men det er lige meget. Dog ved jeg det til næste gang. I alt endte trekampen på 257,5/130/260 og en total på 647.5kg(410.7 point), som var 25kg PR, da jeg lavede 622.5kg til DM Sub-Junior. Desuden fik jeg også 12.5kg PR i dødløft og 12.5kg PR med i squat. Bænken må blive næste gang! Overall er jeg super tilfreds med mit resultat, som også rakte til en guldmedalje i min klasse(var dog alene i klassen)

– en førstehånds beretning af undertegnet, Mathias S. Nielsen.

Reportage fra ER Open Raw

Til årets ER Open Raw, stillede HSF op med 2 løfter i 93kgs klassen. Nicolas Skaarup skulle egentlig også have stillet til start i -120kgs klassen, men måtte melde fra med sygdom. De 2 løftere var undertegnede Jacob Prehn, og Mikkel Sølvkjær. Selvom jeg ikke vejede ind på mere end 90,96kg, så var det stadig 1kg tungere end Hr. Sølvkjær. Det stod dermed klart, at Mikkel kunne slå mig med en placering, hvis han fik samme vægt godkendt. Da jeg på ingen måde var interesseret i det scenarie, blev startvægten sat til 132,5 – 2,5kg højere end Mikkels 130kgs åbner. Tonen var dermed slået an fra start. Vi var for en stund mere konkurrenter end klubkammerater. Det var tydeligt Mikkel virkelig gerne ville vinde, og han leverede det ene godkendte løft efter det andet, faktisk blev alt hvad Mikke lavede godkendt. Tredjeløftet bød på hele 5kgs personlig rekord – et løft på 140kg. Det betød jeg skulle ind på 142,5kg, som jeg havde fået underkendt til ligaen for kun 14 dage siden. Denne gang skulle den bare med, for ikke at blive hånet til samtlige træninger op til DM Raw, der først er om 2 måneder. Den kom heldigvis med, og det rakte tilmed også til en sølvmedalje. Mikkels 5kgs PR rakte til en bronzemedalje. Vinderen blev en norsk bænkpress specialist, der var ren torso og meget tynde ben. Han var dog direkte modbydelig i bænkpress, og var helt suveræn i klassen med et løft på 170kg. Til sidst er et nydeligt billede af de 2 HSFere, der var i aktion

De 2 flotte HSFere i 93kgs klassen

De 2 flotte HSFere i 93kgs klassen

En førstehåndsberetning af Jacob “Magt” Prehn

Mathias blev dansk sub junior mester

Så blev det undertegnets til at løfte igen. Jeg var lidt nervøs omkring indvejningen da jeg ikke havde spist så meget som jeg plejer i ugen op til stævnet. Jeg havde lokket Marc med til at hjælpe. Vi var fremme præcis klokken 9, hvor indvejningen startede. Jeg vejede ind på sølle 89.5kg, som dog var 1kg mere end hvad jeg vejede til SM. Træningen op imod stævnet havde gået fint, bortset fra at jeg ikke havde været helt under godkendt dybde i squatten.
Opvarmningen til squatten gik som den skulle, og jeg åbnede på 235kg som var et grænseløft men blev dog godkendt. Vi bestilte 245kg i andet forsøg, hvor jeg desværre fik cuttet den af, selvom løftet var med fint overskud, her var Marc ikke i tvivl om at jeg kunne squatte 255kg, men vi valgte at blive på de 245kg som blev løftet og godkendt i tredje, det var desuden dansk rekord og stævne-PR med 10kg.
Nu var det så tid til bænkpres, hvor en alternativ opvarmningsmetode blev brugt. Sidste løft i opvarmningen tog jeg 130kg ned til brystet, hvor Marc hjalp til på vej op. Jeg fik en god åbner på 130kg, som blev løftet fint og godkendt. Vi bestilte 135kg på stangen i andet forsøg, hvor jeg fik mødt den dårligt, som medførte at jeg fik en dårlig pressebane og den blev ikke løftet. Samme vægt blev meldt i tredje forsøg, hvor jeg formoder at ramme den okay, og egentlig får løftet fra brystet og grinder lidt med den i toppen, hvor jeg desværre ikke havde topstyrken til at locke den. De 130kg var dog 10kg stævne-PR.

Sidst men ikke mindst, var det tid til dødløften. Opvarmningen gik som den skulle, jeg synes dog at dragten kom lidt hurtigere på end den plejede, og sad derfor også lidt løsere. Jeg åbnede på 235kg, som blev løftet overraskende nemt. Der blev herefter øget til 247,5kg som også blev løftet i godkendt og overbevisende stil. Nu stod jeg mellem to muligheder, at gå efter rekorden på 260 eller øge til 255kg. 255kg blev det endelige valg, som jeg fik trukket overbevisende også, dog fik jeg lidt overbalance inden lockout, der medførte at jeg desværre fik en nedadgående bevægelse og underkendt løftet 2-1, dog stadig løftet, som er 5kg over mit bedste dødløft der endda var til en ligarunde og ikke trekamp, Marc var i den overbevisning at jeg sagtens kunne løfte 260kg, hvilket jeg også selv var sikker på at jeg kunne.
Jeg endte med en total på 622,5kg (398,525 point) som var 42,5kg PR. Desuden vandt jeg min vægtklasse og blev bedste sub-junior på point. HSF blev desuden bedste klub i sub-junior aldersklassen. På trods af at jeg smed et par løft væk(især dødløften), er jeg dog meget tilfreds med stævnet, så det tegner godt imod de nordiske mesterskaber i Finland næste måned som jeg er udtaget til.

Beretning og kg løftet af Mathias Nielsen.

Reportage fra første runde af Divisionsturneringen

Til første runde af divisionsturneringen stillede HSF med 3 hold. Det ene hold er et blandet hold, hvor nybegyndere og mere erfarne løftere kan prøve sig lidt af med eller uden udstyr, uden der er nogle forventninger. Holdet bestod i dag af Anna Jensen i squat, Tina Nielsen i Bænkpres og Tobias Petersen i dødløft. Anna startede ud med 95kg, som blev ekspederet, hvorefter hun røg på personlig rekord  102,5kg. Den måtte hun dog ind på af 2 omgane før den blev godkendt. Stærkt af Anna. Tina, som har været fraværende fra konkurrence i en del år, var i dagens anledning hevet frem fra gemmerne, og viste der stadig er sovs i patterne. Der blev leveret 2 gode løft på 67,5 og 72,5kg, som begge blev godkendt. Der blev også forsøgt på 75kg, men det var lige præcist for meget. Tobias havde efter noget overtalelse gået med til at dødløfte. Tobias har meget talent, men er desværre ikke meget for at vise det frem til stævnerne. Det blev til serien 150-165 og til slut 175. Det var 5kg under hvad Tobias har kørt 10reps på til træning. Vi håber Tobias er lidt mere villig til at gøre god reklame for klubben, sporten og sig selv, ved at løfte de flotte kg, vi ved han er i stand til i forbindelse med stævner frem for træning. Alle fra mixholdet løftede raw.

Raw førsteholdet (uden udstyr) bestod i dag af Mikkel Sølvkjær i squat undertegnede Jacob Prehn i bænkpres og Jiyan Mandrup i Dødløft. Mikkel lagde sikkert fra land med 175, som blev fulgt op af meget sikre 185. Lidt konservativt, synes vi andre, blev 192,5kg sat på i sidsten. Mikkel vendte den egentlig okay, men desværre kom han ikke længere end lige efter vendingen. Enten består Mikkel af 100% hurtige muskel fibre, eller også mangler Mikkel lige den sidste selvtillid på de helt tunge kg. Jeg selv tog mig af lidt bænkpres og fik først 132,5 og derefter 137,5 godkendt. Sidste forsøget på 142,5 kom op, men var desværre for grimt til at det kunne godkendes af dommerne. Hvad Mikkel og undertegnede ikke kunne levere, blev leveret af Jiyan. 3 lækre godkendte løft. Det blev serien 210-230 og til sidst 250. Det var vist en PR til Jiyan. Det var flot løftet og det var godt med nogle kærkomne point til raw holdet.

Udstyrs første holdet bestod af Herr Heinrichsen i squat, Sune Bak i bænkpres og Louis Preuthun i dødløft. Herr Heinrichsen lagde ud med sikre 215. Der blev øget til 230, men de blev desværre underkendt på dybden i både anden og tredje forsøget. Det var lidt ærgeligt, men vi ved Herr Heinrichsen kommer stærkt igen. I bænkpres skulle den nybagte far Sune Bak vise, at alle hans bænkpres kompetencer ikke er skiftet ud med ditto indenfor bleskiftning. Sune leverede 2 gode løft på 225 og 232,5kg, og kun lidt rust i trøje bænken, gjorde at han ikke fik den sidste på 240kg med. I dødløft viste Louis han stadig kan levere nogle gode løft i dragt, og det blev til en åbner på 230, et tungt andenforsøg på 255 og en allouter på 265 til at slutte stævnet af med.

– en førstehåndsberetning af Jacob “Magt” Prehn

Reportage fra Divisionsfinalen 2014

kl. 0715 lørdag morgen og turen mod divisionsfinalen begynder for Louis, Jiyan og jeg. Vi tager færgen over, så der er mulighed for at spise buffet undervejs samt strække benene. Jiyan får spist både æg, rundstykker med smør, honning og nutella og endda den famøse juniorburger. Da der ingen vægtgrænse er i divisionen, er han rolig og regner med at veje ind på 98kg.
Vi lander i Aalborg kl. 1130, hvor Skaarup noget utålmodigt står og venter på os. Han har kørt med Emil Therkelsen fra KSK derover. De er direkte konkurrenter, og er af uvisse årsager endt med at ‘sulte’ sig begge inden indvejningen. Emil er allerede kørt efter cheeseburgere til dem begge, hvorfor Skaarup skynder lidt på os.

Jeg vejer ind på 89,4 kg. Skaarup er heller ikke så tung og vejer ind på 115,25 kg. Til Jiyans store overraskelse vejer han også let ind på 94,7 kg, hvilket tyder godt for hans point.

Stævnet går hurtigt i gang og Jiyan er første mand i ilden. 200kg i første forsøg bliver løftet nemt, og der bliver bestilt 215 i andet. Dårligt teknisk løft og der skal kæmpes en del på dem. Der bliver bestilt 220 i sidste. Jiyan opper sig gevaldigt og laver et tungt, men ellers flot løft. For at bevare spændingen i konkurrencen vælger Jiyan dog at gå ind med vægten, inden der bliver givet racksignal, hvorfor de underkendes.

Vi ligger på 3.pladsen efter squatten.
Skaarup startede på 190kg, som løftes rimelig nemt. Der bliver øget til lidt konservative 195kg, som dog bliver ret tunge. Der øges til 197,5 for at komme foran Emil fra KSK, men de bliver desværre for tunge på dagen.

Efter bænken har vi avanceret til 2. pladsen.
I dødløften starter jeg på 250 kg, som bliver løftet rimelig let. Der øges til 275 kg, for at presse konkurrenterne lidt op. De 275kg bliver også løftet, men er noget tunge. Herefter begynder taktikken, og da pointskærmen er gået ned, bliver lommeregner, papir og blyant fundet frem. 2 pladsen er sikret og der er mulighed for at vriste 1. pladsen fra Aalborg. Tredjeforsøget står mellem alt fra 277,5kg til 287,5 kg. Aalborgs løfter får sit sidste løft, og vi bliver nødt til at bestille 287,5kg. Jeg giver den et forsøg, men den er desværre for tung på dagen.

Det bliver til en samlet 2. plads i RAW divisionsfinalen. Vi får dog lidt flere pokaler med på vejen, da vi i divisionsturneringen (de indledende runder inden finalen) modtager en 3. plads i RAW delen samt en 1. plads i udstyrsdelen.

Herefter fejres der 25 års jubilæum for Aask med helstegt pattegris, øl, snaps og is med Oreotopping. Da juniorer selvfølgelige skal have deres 11 timers søvn, afleverede vi Jiyan på vandrerhjemmet inden mig og Louis kiggede ind til Aalborg i nogle timer. En lang men hyggelig! dag.

Alt i alt et godt stævne, som gik over forventning. Vi var noget overraskede over, at vi havde en chance for at kæmpe med om førstepladsen, da både mig og Skaarup ikke var i form, og Jiyan kom med på et afbud.

– En førstehåndsberetning af Simon D. Jensen

Nedenfor et billede fra præmieoverrækkelsen

DivFinale2014

Reportage fra SM 3 kamp

HSF stillede til sjællands mesterskabet i 3 kamp med en hel de løftere, fordelt over de 3 grupper. I første gruppe, som omhandlede damer og mænd til og med 74, havde HSF dog kun 1 enkelt(vi ved godt hvor køleskabet er). Denne ener var Daniel Heinrichsen i 74kgs klassên, som fik sin debut med udstyr. Herr Heinrichsen leverede en god indsats, efter lidt start vanskeligheder i squat, hvor kun åbneren på 210 kom med videre. Heinrichsen var ellers både på 227,5 og 230. Begge blev løftet, men blev desværre underkendt på henholdsvis manglende kontrol inden rack signal og dybden. Som sagt gik det anderledes bedre i de efterfølgende discipliner i det Herr Heinrichsen både fik klaret åbneren på 135, og anden forsøget på 142,5kg i bænkpres. Det blev også til et forsøg på milepælen 150, men den var lidt for tung. Dødløften bød på udelukkende hvide lamper, da alle 3 forsøg blev godkendt med 212,5kg som det tungeste. Den fine præstation rakte til en titel som sjællands mester.

 

I næste gruppe, hvor vægtklasserne 83 og 93kg blev afviklet, havde HSF nogle flere løftere med. Således havde vi hele 3 løftere med i 93kgs klassen. Mikkel Sølvkjær var den ene, og han løftede raw, som han plejede. Sølvkjær fik samlet fint sammen i og med samtlige andenforsøg kom i hus. Serien lød dermed på 190 i squat, og et meget meget tæt forsøg på 200, som lige akkurat var for tung. I bænkpres blev det til 127,5 og et forsøg på 135, som også blev for tungt.  I dødløften blev til 207,5 og igen et forsøg på 215, som igen blev for tungt (eller også tænkte Mikkel lidt for meget på den pizza han skulle have bagefter).

Mathias løftede også i 93kgs klassen, og fik dermed sin udstyrs debut. Det blev ret dramatisk i squat, hvor Mathias fik ekspederet 220 og 235, og derefter gik på 245kg der ville være ny dansk subjunior rekord. Spotterne tog ved Mathias, efter de vurderede han ikke kunne løfte de. overdommeren var af anden menig og tildelte Mathias et ekstra løft. Det tog Mathias imod. Selvom der ikke var meget pausen mellem de 2 løft, gik Mathias hårdt ind på vægten, og fik den også løftet. Desværre blev der jublet lige tidligt nok fra Mathias’ side, hvilket resulterede i vægten røg bagover og Mathias fik et knald i ryggen, og måtte hjælpes op og støttes hen til en stol, hvor en læge kunne tilse ham. Mathias valgte at fortsætte, og fik også gennemført med et hæderligt resultat. Det blev til 120kg i bænkpres og 225 i dødløft. Dødløften var lidt skuffende, men ryggen brokkede sig på 235, så Mathias valgte klogt ikke at trække den.

Tredje mand i 93kgs vægtklassen var hele klubbens formand, der tydeligvis er blevet ramt af anoreksi, og vejede ind på 87,1kg. Som andre anoretikere afviste formanden at have en spiseforstyrrelse, og snakkede om hvor meget han spiser. Heldigvis fik det ingen store konsekvenser for præstationen, da formanden strøg igennem stævnet udelukkende med godkendte løft. Det blev samlet til serien 290 i squat, 172,5kg i bænkpres og 297,5kg i dødløft. Ikke nok med at det rakte til at blive sjællands mester, så rakte det også til at blive stævnets bedste løfter på point.

 

I sidste løftegruppe var det de to 105kgs løftere der skulle i ilden. Rasmus Ottesen, fik sin stævne debut, og lavede et flot stævne med udelukkende godkendte løft. Det blev til en flot serie på 195kg i squat, 122,5kg i bænkpres og 212,5kg i dødløft. Flot debut af Rasmus, der løftede raw, og mon ikke de 200 kommer med i squat næste gang!?

Steffen Jacobsen, som kun er junior løfter, fulgte trop med de andre HSFere og leverede ligeledes et super flot stævne. Steffen løftede raw, som han plejer. I squat, som er Steffens hofdisciplin, blev det til hele 227,5. Det ville have rakt til en dansk junior rekord, hvis ikke det liige var fordi Casper fra CPL havde taget rekorden lige inden. I bænkpres fik Steffen 145kg med, efter et lille bump på vejen, hvor 142,5kg blev underkendt pga. løftet røv. I dødløft blev det til et flot andenforsøg på milepælen 250, og et tæt forsøg på 257,5.

 

Som afrundende bemærkning bør de nævnes at Hvidovre styrkeløft forening blev bedste klub. Dokumentationen ses her nedenunder:

SM3kamp2014BedsteKlub

 

 

En førstehånds beretning af Jacob Prehn

Reportage fra VM Masters 2014

VM Masters 2014

Opvarmningen forløb planmæssigt og åbningsvægten på 275 kg blev et ”føle” løft, som dog blev ekspederet nemt og godkendt med 3 hvide lamper. Der var planlagt at skrabe lidt mere til total kampen, hvis alt forløb ok, så 295 kg blev meldt ind som næste vægt. Knæbindene blev dernæst strammet en ekstra runde så de ikke blot fungerede som knævarmere og løftet blev ekspederet i et mere jævnt flow og igen godkendt med alle 3 dommerstemmer. Det var nu planen at stoppe og ikke tage flere chancer med benet, men Marc meldte alligevel et 3. pladsforsøg på 307,5 kg ind, og så kunne jeg jo ”tænke over det”. Det gjorde jeg så, i lang tid og kom endelig frem til at jeg tog chancen. Sahlgren havde jo forsikret mig om at en fiber kun kunne sprænges en gang og at det bare var inde i hovedet ”det hele”. Marc strammede knæbindene endnu en runde og bemærkede at nu manglede der bare en runde mere før de var lige så stramme som til træning. Vægten blev løftet til godkendt af alle dommere. Det passede med at de 307,5 kg rakte til 3 pladsen i squat, og der var nu god mulighed for at være med i kampen om totalen.

I bænkpres blev der åbnet på 242,5 kg, som blev løftet til godkendt. En canadier var væsentlig stærkere end på nomineringslisten og havde fået 250 godkendt som åbner. For at være med i kampen om disciplin guldet, blev 252,5 kg bestilt. Vægten blev løftet, men højre fod skred en smule fremad og jeg fik løftet bagdelen i samme forbindelse. Løftet blev derfor underkendt 1-2. Da canadieren havde fået underkendt sit andetløft på 260, så var 252,5 kg stadigvæk den rigtige vægt at gå ind på, og vægten blev løftet tungt, men sikkert til 3 godkendte dommerstemmer. Det var nu spændende om vægten skulle række til disciplingulv, men desværre løftede canadieren de 260 kg i fin stil og fik den godkendt.

I dødløft skulle det lidt ømme højreben lige varmes om igen. Da skaden godt kan mærkes i dødløft, er der mere tendens til en stivbenet dødløft stil. Men opvarmningen gik ok, så vi holdt fast i åbneren på 285 kg, som blev løftet sikkert og godkendt. Tre andre løftere havde åbnet på 295 kg, så vi beslutte at ligge os foran med et forsøg på 297,5 kg, som ligeledes blev løftet sikkert. Der var nu gået en del taktik i indmeldingerne, men et løft på 312,5 kg lignede en mulig førsteplads, så det var den vægt som blev meldt ind. Desværre blev det sidste løft vendt for langt fra kroppen i venstre side, og kom ud at hænge og det rakte hverken grebet eller kræfterne til på denne dag, så desværre. De  297,5 kg rakte dog til en tredjeplads og den beskedne total på 857,5 kg rakte til en sikker guldmedalje i 105 kg klassen, med 32,5 kg margin ned til canadieren på andenpladsen.

Alt i alt har det været et meget succesfuldt år. Nu venter der en restitutionsperiode for både springerknæ og fibersprængninger.

– En beretning direkte fra frontlinjen af Sune Bak

Lidt billeder fra dagen

 

SuneVMMAsters2014Squat

Sune dykker og håber på hans skade ikke bryder op igen

 

 

 

 

 

 

 

Sune vandt i totalen, Canadieren vandt i dobbelthage

Sune vandt i totalen, Canadieren vandt i dobbelthage

Optakt Til VM Masters 2014

Optakt til VM Masters 2014

Hvidovre er til dette års verdensmesterskab for Masters løftere repræsenteret ved Sune Bak, som løfter i M1 -105 kgs klassen, og selveste formanden, som har budt sig selv ind som chef coach.

På nominerings listen har det set aldeles lovende ud, da den værste konkurrent fra Holland Pjotr van de Hoeck har valgt ikke at stille til start. Den nominerede total på 890 kg er hele 70 kg bedre end den næste løfter.

Som træningen har forløbet ser det mere bekymrende ud. For 2½ uge sprang der en fiber under squat træningen, og der har selvsagt ikke været tid til at blive skaden kvit, og få formen på plads igen. Det bliver nervepirrende at se om benet holder, og det lykkes at få noget brugbart godkendt i squatten. Ultralys, laser, is poser, varmecreme, iprensalve, en stille bøn og løfter om Blå Thor for hver guldmedalje er blevet taget i brug.

Den umiddelbar plan er et åbne på 275 kg og håbe det bedste, og kan der løftes 250 kg i bænkpres og 300 kg i dødløft, så burde der stadigvæk være en chance for at være med fremme på totalen.

Formanden er arriveret på fornemste vis. Den højt estimerede coach er blevet indkvarteret på 4. sal i en lille suite og har startet sin coaching indsats med en Staropramen i badekaret og en lille lur. Vi har dog en aftale om at mødes efter at undertegnede er blevet vejet ind, så vi kan få en sandwich og lægge en plan for aftenen.

Starten går klokken 18:30, så stay tuned……

Skrevet i Tjekkiet fra Sune Bak HIMSELF!

Reportag fra EM Masters 2014

EM Master 2014

Årets EM for master trekamp, blev afholdt i Plzeen i Tjekkiet. Hvidovre Styrkeløftforening var reprœsenteret ved Sune Bak, som løftede i -105 kgs klassen, i kategorien Masters 1.

Optakten til stœvnet havde ikke vœret den allerbedste, da venstre knœ i en snart lœngere periode, har vœret irriteret, hvilket har lagt en dœmper på både trœningsmœngde og intensitet i squat og dødløft. Bœnkpres trœningen havde dog forløbet fint.

Der var lagt an til en spœndende konkurrence fra start. Den stœrke Pjotr van da Hock fra Holland var gået en vœgtkategori  op for at jage en Europœisk bœnkpres rekord og i både squat og dødløft, var der lagt op til en hård kamp om disciplin medaljerne.

For at lœgge ekstra pres på, var der blevet udlovet en kasse blå Thor til klubben, hvis der blev vundet guld i enten en disciplin eller totalen.

Der blev vejet sikkert ind på 104,6 kg og startvœgte på 305 i squat, 245 kg i bœnkpres og 290 kg i dødløft blev meldt ind.

I squat blev åbningsløftet ekspederet i overbevisende stil. Der blev derfor øget med 12,5 kg til 317,5 kg. Udgangen til andetløftet blev lidt usikker og løftet fik en tøvende nedtagning og et dårligt flow. Alligevel lykkedes det at trykke vœgten op og få vœgten godkendt med alle dommerstemmer. Placeringen var nu en tredjeplads. Nogle af konkurrenterne meldte vœgte ind for at ligge sig foran på tredjepladsen og der skulle en øgning på 10 kg til for en mulig avancering til andenpladsen, som på tidspunktet var 325 kg. Lidt modvilligt lod jeg Jørgen oge vœgten til 327,5 kg. Knœbindene fik lige det sidste, udgangen blev bedre, og mindsanten om vœgten ikke blev trykket til 3 godkendte dommervurderinger. I mellemtiden blev der squattet lidt tungere i klassen, så alt ialt rakte det til en tredjeplads i squatten og en øgning af den danske masters rekord med 5 kg. Knœt kom jeg aldrig til at mœrke noget til, da Jørgens knœbind åbenbart virker som en slags hospitalsbandage.

I bœnkpres skal vi desvœrre altid trives med Eleikostativer, som vi aldrig trœner på. Dette volder nogengange problemer, specielt da disse stativer er af en lidt anden højde end ER stativerne. Åbningsløftet på 245 kg blev løftet, men desvœrre underkendt 0-3 for en løftet bagdel. Vœgten blev bevaret til andetløftet og denne gang, var der fuld fokus på at holde bagdelen helt i ro. Det lykkedes heldigvis og løftet blev godkendt. Presset for at gennemføre trekampen lettede nu. Der blev øget til 252,5 kg i sidste løft, som blev løftet tungt, men alligevel til sikkert godkendt 3-0. Den stœrke hollœnder havde åbenbart forregnet sig på dagen, fordi han kunne lige prœcist ikke løfte 275 kg og bommede ud.  Lige pludselig var der åbnet for en førsteplads på totalen, og disciplin guldet i bœnkpres dumpede ligeledes uventet ned i turbanen. Et herligt byt for en kasse blå Thor.

I dødløft var det spœndende om knœt ville volde problemer. Der var heldigvis ikke noget at mœrke under opvarmningen, så åbningsvœgten på 290 kg blev bevaret. Det var igen hollœnderen som jeg skulle kœmpe med om disciplinmedaljerne.  Vi åbnede begge på 290 kg, som blev ekspederet til godkendt. Hollœnderen øgede til 300 kg og jeg øgede lidt mere til 307,5 kg, da dette ville bringe mig i front og samtidig sikre en masters totalrekord med 2,5 kg. Igen fik vi begge godkendt løftene. Hollœnderen meldte 307,5 kg ind for at jage disciplinguldet og jeg meldte 312,5 kg ind for at skrabe wilks til overall’en og samtidig lave dansk master dødløft rekord. Taktikken var på min side, og skulle hollœnderen løfte de 307,5 kg, var det planen at sœtte vœgten ned til 310 kg. Da han bommer løftet, så bibeholdte jeg de 312,5 kg, men desvœrre holdte grebet ikke denne gang. Lidt œrgeligt, da de sidste 5 kg ellers ville have bragt mig på en foreløbig forsteplads i overallen, foran Richard Phillips fra 74 kgs klassen. Idag bliver det spœndende om andenpladsen i overall’en holder, fordi så venter der en pokal overrœkkelse til banquetten, og det er vist efterhånden lœnge siden på herresiden, hvis nogensinde.

Alt ialt 887,5 kg på totalen, 530 wilks. Bronze i squat, guld i bœnkpres, dødløft og i totalen. Så absolut et succesfuldt stœvne, specielt den tvivlsomme form taget i betragtning.  Dagen idag vil vise hvad resultatet rœkker til på overall’en. Forhåbentlig en anden eller tredjeplads.

En stor tak til coach Jøgen og Alex, Sarah og Eva og alle derhjemme som heppede på mig og blå Thor.

Nedenfor kan ses billeder af Sune og Kim med deres medaljer, og Sune der modtager guld for totalen

EM Masters 2014 sune and Kim

 

 

 

 

 

 

 

EM Masters 2014 Total Award

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

– En førstehånds beretning af Sune Bak

Reportage fra VM RAW 2014 del 2

Stœvnet var allerede forsinket under afviklingen af 74 kg og 83 kg klasserne, som Erik deltog i. Indvejnings tidspunkterne holdt man dog stœdigt fast i, så undertegnede måtte skynde sig til indvejning, lige efter Eriks sidste dødløft klokken 13:30, hvor jeg vejede med en sikker margin på 104,25 kg.

Planen var at vi skulle starte konkurrencen klokken 15:30, men det gik først sent op for arrangørerne at vi var meget forsinkede og først kunne starte 3½ time senere klokken 19:00. Da jeg først skulle løfte i gruppe 3, var mit starttidspunkt nœrmere klokken 20:00, 4½ time efter indvejningen.

På nomineringerne så det lyst ud på totalen og i bœnkpres, imens det i squat og dødløft mere indikerede en tœt om disciplinmedaljerne.

I squat blev der åbnet på 235 kg, som blev godkendt med alle tre dommerstemmer. Løftet kom lidt på forfoden og blev ikke helt så overbevisende som jeg kunne have ønsket mig. I andet forsøget vœlger jeg at øge til 242,5 kg, som er nok til at bringe mig på en foreløbig førsteplads i squat. Igen er løftet ikke helt stabilt, men bliver kœmpet op og godkendt. Både en finne og en sydafrikaner prøver at ligge sig foran, men bommer begge deres løft. Da der ikke er meget tilbage at trykke med, øger jeg beskedent til 247,5 kg og giver den alt hvad jeg har at trykke med. Desvœre var det ikke helt nok. Finnen har et fint sidste løft og det lykkedes endda sydafrikaneren at få et tvivlsomt squat godkendt med begejstrede hjemmebanedommere. Det blev dog til en 3. plads i squatten, og endnu en medalje til det danske team.

I bœnkpres blev der holdt fast i åbningsvœgten på 180 kg, som bliver løftet sikkert, med alle 3 godkendte dommerstemmer. Pausen på brystet som jeg fik tildelt var umådelig lang og udløfteren smed så meget med stangen at jeg overvejede at løfte den ud selv. Jeg holdt dog fat i den planlagte øgning på 7,5 kg til 187,5 kg, og brugte et par sekunder på at forklare udløfteren at han skulle aflevere den ”gently” uden at det hjalp det fjerneste. Igen får jeg en en generøs pause, men løfter dog vœgten tungt, men til sikkert godkendt. Efter denne vœgt var der en sikker disciplin guld med sikker margin ned til nummer to. Jeg ville have sprunget til 192,5 kg for at forsøge en personlig rekord, men prøver i stedet 190 kg for at se om jeg kunne skrabe lidt sammen til totalen. Lige ved og nœsten, men desvœre manglede det sidste på dagen.

Selvom klokken nu snart var midnat, så skulle det nu blive spœndende i dødløft. Jeg var efterfulgt af to finner på totalen, som begge var nomineret med cirka samme dødløft som jeg selv. Da jeg ikke er tilhœnger af at varme op på platformen og ville bevare muligheden for at styre slagets gang, blev der åbnet relativt højt på 275 kg, som blev løftet sikkert. Den finne som melder højest ind vœlger 280 kg i andetløft, så vi ligger os foran på 282,5 kg, som ligeledes bliver løftet og godkendt. Der er hverken meget tilbage i finnen eller undertegnede, så vi melder 287,5 kg, ind som er 2,5 kg højere end finnen og en tangering af min personlige rekord. Finnerne begynder nu at se om de kan melde mig op og jeg går med til at øge til 292,5 kg for at give diciplin guldet et forsøg, hvis det er hvad der skulle til. Finnen melder yderligere op, men vi afventer nu hvad der sker med den første. Da det ikke lykkedes den første finne at trœkke 282,5 kg og at hverken jeg eller Erik tror på at den anden kan løfte vœgten, så melder vi nu vœgten ned på 287,5 kg, som jeg mener er passende på dagen.  Jeg får løftet vœgten, men desvœre får jeg løftet underkendt på at locke/unlocke knœene. Den sidste finne vœlger nu lidt overraskende at gå efter min total på guldet og melde yderligere op på 297,5 kg og den rykker sig, som forventet, ikke en millimeter fra gulvet. Jeg endte således med endnu et disciplin guld i dødløften.

Alt ialt blev det til 712,5 kg på totalen, hvilket rakte til en VM guldmedalje i totalen, bronze i squat, samt guld i bœnkpres og dødløft. Jeg fik således også muligheden for at trykke en trœt prœsident Gaston i hånden klokken 01:00 om natten, som så lige så trœt ud som jeg selv uden at have løftet. Vi nåede tilbage på hotellet igen klokken lidt i to om natten og kunne så lige nå 3 timers søvn, før vi skulle op igen og afsted på lidt velfortjent sightseeing.

Stor tak til Erik og Sarah som hjalp hele den lange vej på knap 12 timer.

Nedenfor ses billeder af undertegnede der står øverst på skamlen, ved overrækkelse af medaljerne for totalen.

sune gold medal total

 

Alt i alt et succesfuldt stœvne indtil videre. Jeg vil takke af for mastersdelen og ønske al held og lykke til vores subjuniorer og juniorer som skal i kamp Onsdag og Torsdag.

– en førstehånds beretning af Sune Bak