Til det for nyligt afholdte TSK Cup, havde HSF 3 løftere med. I udstyrsafdelingen var Herr Bak i -120 og Johannes i -93, samt Steffen i -105 i klassisk. Bagmanden havde lovet at lægge onde bagbundne knæbind på Johannes, så det var undertegnet, Heinrichsen, der hjalp Sune, som var første mand i ilden. Træningen havde set fornuftigt ud op til stævnet og han vejede da også sikkert ind på 110,48. Det måtte have været en high-five fra oven af, da løftene bare spillede den dag. Sune åbnede sikkert på 310 i squat, øgede til 325 i andet-forsøget. For at skrabe til totalen valgte vi 335 til sidste-forsøget og bindene bliver afstemt og Sune tryller endnu et godkendt løft frem. I bænken åbnes der sikkert på 245 og der bliver øget 252,5. Da denne vægt også bliver løftet sikkert, argumenteres der for at vi prøver 260 i sidste. Trøjen bliver justeret og han får besked på holde brystet højt og løfter så vægten til godkendt. Til sidst bliver der rundet af med dødløft. Der åbnes på 295 som bliver løftet nemt, men lidt usikkert. 2. forsøget lyder på 305 som teknisk er en smule bedre. Da 900 i totalen er hjemme nu, vælges der 312,5 på sidste forsøget, mens vi krydser fingre for at grebet holder. Til alt held holder grebet og vendet er endda en smule bedre, så løftet fremstår nemmere end de andre. Sune går gennem hele stævnet med rent hvide lamper og sætter 4 nye Danmarksrekorder i Masters 1 klassen. Totalen bliver forbedret med hele 115 kilo.
Næste mand i ilden er Johannes. Johannes blev vejet ind på 92,54 og fylder dermed -93 næsten ud. Johannes træning op mod TSK havde set rigtig godt ud. Siden han kom i Klubben efter TSK 2014, er han blevet en knæ-irritation kvit og generelt kommet i god form. Johannes åbner let på 250. Springer til 265 som får samme behandling. Kronen på juvelen bliver et løft på 275 i squat og han kan da tilfreds gå videre til bænk. I bænk havde Johannes lånt en trøje af Sune og denne havde til træning virket som et mere fornuftigt valgt end tidligere trøjer. Johannes starter 135 og denne vægt bliver løftet nemt og der springes til 142,5, der får samme behandling. Der forsøges på en ny PR på 147,5, men nedtagningen bliver ikke så god og derfor bliver presset ikke godt og det ender med at spotterne tager den. Til sidst skulle der rundes af med Dødløft. Her kører Johannes en sikker serie på 245, 265 og til sidst 280. Alle løft blev godkendt 3-0. Johannes ender med en total på 697,5, hvilket er en forbedring på 25 kilo fra hans bedste total i 105 og 32,5 kg fra hans bedste i -93.
Sidste mand i Ilden denne dag var Steffen Hald. Han har arbejdet meget med teknik det sidste halve år, og havde derfor store forventninger til TSK. Squatten blev sikkert åbnet med 212,5kg, løftet blev udført til god dybde og blev kvitteret med tre hvide lamper. Derefter blev der sat 222,5kg på stangen, som ligeledes blev løftet sikkert. I sidste forsøg blev der sat 232,5kg på stangen, som vil være 2,5kg PR. Også denne squat kom med, og 2,5kg PR var hjemme. I bænkpres startede Steffen på 150kg, som allerede var 5kg stævne PR. Den blev løftet sikkert og derfor fik han serveret 155 i andet forsøg. De 155kg kom på stangen, og blev også løftet, om end noget tungt, men stadig godkendt 3-0. Der blev derfor satset i sidste forsøg på 160, som der desværre ikke var til på dagen. I dødløft har Steffen erstattet hans konventionelle dødløft-stil med semi-sumo, med succes. Åbneren på 240 blev løftet let og sikkert, og samme vej røg 2. forsøget på 252,5. I sidste forsøg blev der bedt om 265kg på stangen, som var 12,5kg pr. Den blev løftet let og sikkert, og der er helt sikkert potentiale til mere. Samlet set fik Steffen en flot 27,5kg PR på hans total, der fordelte sig på 2,5kg PR i squat, 10kg PR i bænkpres og 12,5kg PR i dødløft.
– en førstehåndsberetning af Daniel Heinrichsen