Stœvnet var allerede forsinket under afviklingen af 74 kg og 83 kg klasserne, som Erik deltog i. Indvejnings tidspunkterne holdt man dog stœdigt fast i, så undertegnede måtte skynde sig til indvejning, lige efter Eriks sidste dødløft klokken 13:30, hvor jeg vejede med en sikker margin på 104,25 kg.

Planen var at vi skulle starte konkurrencen klokken 15:30, men det gik først sent op for arrangørerne at vi var meget forsinkede og først kunne starte 3½ time senere klokken 19:00. Da jeg først skulle løfte i gruppe 3, var mit starttidspunkt nœrmere klokken 20:00, 4½ time efter indvejningen.

På nomineringerne så det lyst ud på totalen og i bœnkpres, imens det i squat og dødløft mere indikerede en tœt om disciplinmedaljerne.

I squat blev der åbnet på 235 kg, som blev godkendt med alle tre dommerstemmer. Løftet kom lidt på forfoden og blev ikke helt så overbevisende som jeg kunne have ønsket mig. I andet forsøget vœlger jeg at øge til 242,5 kg, som er nok til at bringe mig på en foreløbig førsteplads i squat. Igen er løftet ikke helt stabilt, men bliver kœmpet op og godkendt. Både en finne og en sydafrikaner prøver at ligge sig foran, men bommer begge deres løft. Da der ikke er meget tilbage at trykke med, øger jeg beskedent til 247,5 kg og giver den alt hvad jeg har at trykke med. Desvœre var det ikke helt nok. Finnen har et fint sidste løft og det lykkedes endda sydafrikaneren at få et tvivlsomt squat godkendt med begejstrede hjemmebanedommere. Det blev dog til en 3. plads i squatten, og endnu en medalje til det danske team.

I bœnkpres blev der holdt fast i åbningsvœgten på 180 kg, som bliver løftet sikkert, med alle 3 godkendte dommerstemmer. Pausen på brystet som jeg fik tildelt var umådelig lang og udløfteren smed så meget med stangen at jeg overvejede at løfte den ud selv. Jeg holdt dog fat i den planlagte øgning på 7,5 kg til 187,5 kg, og brugte et par sekunder på at forklare udløfteren at han skulle aflevere den ”gently” uden at det hjalp det fjerneste. Igen får jeg en en generøs pause, men løfter dog vœgten tungt, men til sikkert godkendt. Efter denne vœgt var der en sikker disciplin guld med sikker margin ned til nummer to. Jeg ville have sprunget til 192,5 kg for at forsøge en personlig rekord, men prøver i stedet 190 kg for at se om jeg kunne skrabe lidt sammen til totalen. Lige ved og nœsten, men desvœre manglede det sidste på dagen.

Selvom klokken nu snart var midnat, så skulle det nu blive spœndende i dødløft. Jeg var efterfulgt af to finner på totalen, som begge var nomineret med cirka samme dødløft som jeg selv. Da jeg ikke er tilhœnger af at varme op på platformen og ville bevare muligheden for at styre slagets gang, blev der åbnet relativt højt på 275 kg, som blev løftet sikkert. Den finne som melder højest ind vœlger 280 kg i andetløft, så vi ligger os foran på 282,5 kg, som ligeledes bliver løftet og godkendt. Der er hverken meget tilbage i finnen eller undertegnede, så vi melder 287,5 kg, ind som er 2,5 kg højere end finnen og en tangering af min personlige rekord. Finnerne begynder nu at se om de kan melde mig op og jeg går med til at øge til 292,5 kg for at give diciplin guldet et forsøg, hvis det er hvad der skulle til. Finnen melder yderligere op, men vi afventer nu hvad der sker med den første. Da det ikke lykkedes den første finne at trœkke 282,5 kg og at hverken jeg eller Erik tror på at den anden kan løfte vœgten, så melder vi nu vœgten ned på 287,5 kg, som jeg mener er passende på dagen.  Jeg får løftet vœgten, men desvœre får jeg løftet underkendt på at locke/unlocke knœene. Den sidste finne vœlger nu lidt overraskende at gå efter min total på guldet og melde yderligere op på 297,5 kg og den rykker sig, som forventet, ikke en millimeter fra gulvet. Jeg endte således med endnu et disciplin guld i dødløften.

Alt ialt blev det til 712,5 kg på totalen, hvilket rakte til en VM guldmedalje i totalen, bronze i squat, samt guld i bœnkpres og dødløft. Jeg fik således også muligheden for at trykke en trœt prœsident Gaston i hånden klokken 01:00 om natten, som så lige så trœt ud som jeg selv uden at have løftet. Vi nåede tilbage på hotellet igen klokken lidt i to om natten og kunne så lige nå 3 timers søvn, før vi skulle op igen og afsted på lidt velfortjent sightseeing.

Stor tak til Erik og Sarah som hjalp hele den lange vej på knap 12 timer.

Nedenfor ses billeder af undertegnede der står øverst på skamlen, ved overrækkelse af medaljerne for totalen.

Alt i alt et succesfuldt stœvne indtil videre. Jeg vil takke af for mastersdelen og ønske al held og lykke til vores subjuniorer og juniorer som skal i kamp Onsdag og Torsdag.

– en førstehånds beretning af Sune Bak