Lørdag drog en delegation på 4 afsted til DM med udstyr, i Horsens.Rejseselskabet bestod af formand Marc Larsson der skulle stille op i 93kgs klassen, Sune Bak i 105, og så Nicolas Skaarup og undertegnede – Jacob Prehn. Os 2 sidstnævnte skulle sørge for at hjælpe til med dragter og andet udstyr, og holde øje med løfterne ikke lavede noget åndsvagt.
Marc lagde til mange af de tilstedeværendes overraskelse ud et meget sikkert godkendt løft på 280kg, på en dag hvor dommerne ellers udviste stor kræsenhed med hvad der fik lov at passere som godkendte løft. Desværre skulle det ikke blive til mere end åbneren i squat, da 290 i andenforsøget desværre blev underkendt på dybden, og selvom formanden skreg på strammere knæbind, blev sidste forsøget på selvsamme lidt for tungt. Heldigvis var de 280 nok til at en disciplin guldmedalje.
I bænkpres blev åbneren igen godkendt, denne gang på beskedne 165. Til andenforsøget blev 172,5 valgt, og den fik Marc også med. Til tredjeforsøget var der spænding om disciplin guldmedaljen i det Marc valgt 177,5kg, og Kim kun havde fået sin åbner på 175kg med. Marc kunne dermed snige sig forbi Kim, hvis Marc fik den, og Kim igen måtte give fortabt på de 182,5kg. Desværre skulle det vise sig at Marcs løft var lidt for tungt, så selvom Kim igen måtte se sig slået af de 182,5, så blev det “Kun” til sølv i bænkpres, til formanden.
Marcs føring så umiddelbart komfortabel ud inden dødløften, men Marcs startvægt på 275, så lidt lav ud i forhold til Kims 285. Vi havde dog lige set Kim til stævne for et par uger siden, og vidste godt de 285 virkede ret optimistisk for en åbner, så der blev ikke ændret noget. Kim satte den også betragteligt ned. Føringen skulle vise sig at holde hjem, men der opstod en del spænding omkring disciplin guldet, da Marc ellers gik på 290, hvilket en konkurrent der vejede mindre også gjorde. Vi holdt dog fast i 290, og regnede med han ikke kunne løfte den. Marc løftede sine 290, som dog desværre viste sig kun at være 287,5, da der var sat forkert vægt på i den ene side. Det var lidt ærgeligt, men gjorde i praksis ingen forskel, da konkurrenten alligevel skulle løfte 290 for at få disciplin guldet. Det lykkedes ikke, og Marc kunne hjemtage disciplin guld og selvfølgelig totalen, og kunne kalde sig danmarksmester.
Sune var næste løfter, og han havde i dagens anledning en virkelig barsk rumlende mave med stor CO2 udledning til følge. Hvis humøret steg proportionelt med antal klamme prutter, så var der ikke behov for lykkepiller den dag på Horsens egnen.
Sune vidste squat formen ikke var helt oppe og ringe, så der blev åbnet på 310. De blev løftet og 322,5 røg samme vej i andenforsøget. Til tredjeforsøget blev der valgt 330kg. Den blev sørme også løftet, men desværre synes dommerne dybden var tvivlsom, så den fik Sune ikke med. De 322,5 var også mere end rigeligt til at sikre disciplin guldet. Det så dog lidt udfordrende ud mht. at vinde bedste løfter på point, da Mathias fra SPH i 120kgs klassen leverede et flot 347,5kgs squat.
I bænkpres blev der leveret en festfontæne af godkendte løft, selvom det ellers så sort ud med de helt urimelige pauser løfterne blev mødt med. Serien lød på 240-247,252,5, og nu så det også virkelig godt med hensyn til at vinde bedste løfter på point,da Mathias ikke kunne løfte samme vægt.
Dødløften blev styre sikkert hjem, og det samme blev titlen som bedste løfter på point, da Sune startede efter Mathias i dødløft. Sune leverede sikkert 300 og derefter 310. Der skulle forsøges en personlig rekord i dødløft, men desværre var det Sunes ærkefjende, hans greb, der endnu en gang kostede.
Vi sendte 2 løftere ,og vi fik 2 danmarksmestre. Måske vi burde sende nogle flere næste år. Herunder et billede af den flotte HSF delegation. Løfterne bagerst, hjælperne foran.
en førstehånds beretning af Jacob Prehn
HSF delegationen til danmarks mesterskaberne i styrkeløft