Portræt af Louis Preuthun

Patronen anstrenger sig ved en af HSFs stærkmandskonkurrencer

Patronen anstrenger sig ved en af HSFs stærkmandskonkurrencer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lidt om mig

Hedder Louis “Patron” Preuthun

Løfter for HSF – Hvidovrestyrkeløft Forening i 83 kg klassen og er 32 år gammel.

Vi går helt tilbage til den spæde start hvor det HELE begyndte.
I en alder af 2-4 år begyndte jeg at få øjenene op for Bruce Lee og Chuck Norris, var DYBT fascineret af de 2, og med en mor som tillod jeg så masser af Bruce Lee film så var vejen banet. Som 6 årig havde jeg plaget min mor længe nok om at jeg måtte starte til Karate, dengang tilbage i 1986 var der ikke voldsomt mange klubber, vi fandt en kyokushinkai klub på Ørnevej inde på Nørrebro, Jeg var som sagt kun 6 år og aldersgrænsen var 8 år, men min mor fik overtalt dem til at jeg måtte starte så længe min storebror også kom med. Min storebror gad ikke kamsport, men da han så hvordan det var startede han også op, og jeg kunne også begynde i den tidlige alder.
Min bror hoppede hurtigt fra og jeg fortsatte alene. Interessen for vægte begyndte rent faktisk derinde i karateklubben, de havde et lille vægtrum hvor det var totalt FORBUDT for børn at bevæge sig ind (og så vil man jo gerne det 😉 ) så vi sneg os ind når der ikke var nogle trænere og hev lidt i et par kabler og i et par 2 kg´s håndvægte LOL.

Overfor karateklubben lå der et rigtigt BB center hvor de store JERN trænede, der kunne man kigge ind hvergang man mødte op til træning og når man tog hjem, det var virkelig fedt at se de store brød. Kampsporten fortsatte helt frem til 15 års alderen, med et par kampe under bæltet i de forskellige sportsgrene jeg nu endte op med at gå til.
Vægttræningen startede sådan rigtigt da jeg i en alder af 13 år mødte en gut der havde sit eget bænkpres stativ og det var CRAZY!! Jeg fik lov at prøve og kunne første gang jeg prøvede reppe derud af med 28 kg, men chanceløs på 50 kg 😉 Der gik ikke længe før de 50 kg var i hus og det var en kæmpe sejr, biceps blev der også tid til at træne, dengang købte jeg også proteinpulver som hed Mega Mass 1000 og 2000 Waaaaauuuwww, min mor var ikke skide glad da hun troede det var steroider, dengang i megamass dagene tilbage i 1993 var det Dorian Yates der var overalt på bodybuilding bladende, og SÅDAN ville man gerne se ud! For hvem havde ikke set Commando og Terminator som lille knægt med kongen af dem alle Arnold Schwarzenegger 😀

Da jeg blev 14 år fik jeg 2500 kr i gave og købte med det samme et bænkpresstativ til mit værelse, jeg kom hurtigt op og bænke 70 kg, hvilket var mere end hvad Mikkel Kessler kunne klare, han fik 65 kg på dette tidspunkt, ham mødte jeg på teknisk skole hvor vi gik i klasse sammen, og da han var bokser og jeg lavede thaiboxing og løftede vægte faldt vi hurtigt i snak.

Startede i et RIGTIGT bb center i Gladsaxe svømmehal nede i kælderen, dette var et hardcore center med ALT hvad hjertet kunne begære, og ejeren af centret var en gut ved navn Nicki som havde været med i Conan the barbarian med Arnold, så disse 2 kendte hinanden, så hvad var mere oplagt end dette??? INTET!! Det er iøvrigt et center jeg savner den dag idag, de havde alt det fede oldschool basic equipment og man kunne træne der i eet år for 2400 OG benytte svømmeren bagefter. Fandt senere ud af at det også var der en Thomas Busted havde slået sine folder i sine unge dage.

Nå men kampsporten gled langsomt ud til fordel for vægttræning på seriøst plan, i Gladsaxe dyrkede jeg både boksning OG løftede vægte SAMME dag.

Jeg havde maaange træningsmakkere og det var de evige undskyldninger ALTID når man skulle til træning “jeg har ondt” jeg kan ik nå det” “min cykel er punkteret” og hvad ved jeg! Så sad og kiggede på Get BIG´s forum dengang i 2001 som var det populære og så at der var noget der hed styrkeløft, jeg tog ud i en klub der hed VK-Ares for at prøve hvor jeg første gang stiftede bekendtskab med en hidsig Horst Diter som råbte og skreg, jeg kom der 2 gange og tænkte det alligevel ikke var noget for mig! Årene gik og jeg trænede stadigt med vægte i det gode gamle Atlas i Gladsaxe, Men trængen til en seriøs træningsmakker begyndte at presse sig på igen, og endnu engang læste jeg på diverse forummer, denne gang MOL hvor jeg pludselig faldt over 2 specielle logbøger som vakte min interesse. Disse 2 logbøger var ejet af en Thomas Busted og en Claus Bjørklund og de vægte som blev løftet der var lidt udover det sædvanlige, de var MØGSTÆRKE og begge Danske mestre, Jeg kunne hurtigt se på Busteds træningsstats i form af højde, fedt% og kropsvægt at dette var en led fætter. Jeg tog kontakt til en Frank Jørgensen som åbenbart stod for KSK hvor Busted og Bjørklund trænede og han var yderst venlig og sagde jeg bare kunne kigge ned, dette gjorde jeg og var solgt på stedet, atmosfæren var FED og alle var der for det samme nemlig at blive STÆRKERE! 😀

Jeg startede op i 2004 og mødte en lille tæt gymnast som trænede inde ved siden af i de store haller, nemlig Kasper Fardan, han kiggede ind engang imellem og lavede et par sæt bænkpres og forduftede ind til gymnastikken igen, men kunne se der at der var en gut jeg ville få meget svært ved at slå i bænkpres.
Efter 6 måneders træning besluttede mig og kasper at stille op til DM bænkpres 2004 i Albertslund, jeg vejede ind på 86,4 og fik en 5 plads med 150 kg i en af Frank Jørgensens trøjer som han brugte da han var i 110! Kasper gjorde rent bord i sit første stævne med lette 160 kg i 75 kg klassen og vandt, og fra denne dag var vi vist begge solgt til styrkeløft.

Det hele tog fart efter mit første stævne jeg begyndte at squatte og dødløfte og lave 3 kamp, og fandt hurtigt ud af at jeg nok var mere talentfuld i selve 3 kamp end kun at lave bænkpres.

Efter et par år valgte jeg at skifte til HSF Hvidovre styrkeløft Forening da jeg havde trænet der i flere perioder hvor KSK havde haft lukket, dette var igennem Jacob Prehn som jeg havde lært at kende igennem Motiononline på vores Logbøger. Stemningen i HSF var nok noget nær det ultimative man kunne finde og det er nok ikke for sjovt at de fleste finder ned til os når de vil træne.

Jeg fik allerede en landsholdsplads efter 3 stævner og mit 4 stævne var EM i 2006 i tjekkiet hvor jeg squattede 252,5 bænkede 167,5 og dødløftede 252,5.

Jeg har siden været af og på landsholdet og stillet op i følgende klasser

90 kg klassen (86,4)
82,5 kg klassen
75 kg klassen
82,5 kg klassen
75 kg klassen
74 kg klassen
83 kg klassen
93 kg klassen (83,9)

Alle klasse i den rækkefølge

Mine bedste godkendte stævneløft i udstyr er i 83 kg klassen

Enkeltvis

Squat – 285 kg
Bænkpres – 180 kg
Dødløft – 285 kg

Bedste nationale resultater – 3-kamp

Copenhagen Cup
1-plads

Sjællandsmesterskaberne
1-plads

Danmarksmesterskaberne
1-plads

Thy Cup (hjørring Cup)
1-plads

Bedste internationale resultater – 3-kamp

Europamesterskaberne
12 plads i 82,5 kg klassen (2006)
5-plads i 75 kg klassen (2010)

Nordiske mesterskaber
3 plads i 82,5 kg klassen (2006)
2 plads i 75 kg klassen (2010)

Jeg valgte at gå op i 83 kg klassen igen efter 75 blevet lavet om til 74, forsøgte mig med 3 stævner i 74 som alle gik af helvedes til og grundet sygdom i familien mm valgte jeg at gå op og havde mit sidste udstyrs 3-kampstævne til DM 2011 hvor jeg bommede ud i ben, jeg stoppede med udstyr der da man havde brugt SÅ meget tid og jeg følgte virkelig at jeg bare blev bortdømt af sure dommere på dybden.
Jeg er nu begyndt at lave styrkeløft RAW som der er kommet en MEGA opbakning omkring og det er klart der der er mest konkurrence, så det vil jeg fortsætte med, det er lettere og tar ikke ligeså lang tid, og man sparer en masse penge og stress til stævner med knæbind, trøjer og dragter osv, plus man er afhængig af spottere og hjælpere konstant, blev så træt af det til sidst.

Raw har givet mig fornyet motivation, og det samme gælder vist stortset alle andre løftere i klubben, alle undtagen et par stykker er konveteret til RAW og det er fedt, udover dette laver vi også stærkmandskonkurrencer for sjov, som jeg synes er vildt fedt! Det gir sådan en god GROVSTYRKE 😀

Bedste raw løft i 83 kg klassen er

Squat – 200
Bænkpres – 142,5
Dødløft – 242,5

Dette var lidt om mig, en lidt længere historie om hvad der trak det hele igang og hvorfor jeg elsker at løfte vægte og altid har gjort det! Til dem der undrer sig over jeg blir kaldt Louis patron og patronen, så er det grundet alle stævnespeakere som IKKE kunne finde ud af at udtale mit RIGTIGE efternavn og ALDRIG har kunnet til trods for flere forklaringer inden, under og EFTER stævner, så blev det hurtigt til Louis PATRON! 🙂

Skriv et svar